Vi er nu bare få måneder til at produktionen på The Batman - Part II langt om længe går i gang, eftersom den nuværende startdato er i juni i London. Og her på faldrebet er en sidste afgørende casting-nyhed dukket frem.
Det viser sig nemlig at Andy Serkis vil vende tilbage som Alfred Pennyworth, det bekræfter Deadline.
Angiveligt har det været vanskeligt for skuespilleren at balancere kalenderen med denne reprise og den kommende produktion på The Lord of the Rings: The Hunt for Gollum, der står til at få premiere få måneder efter The Batman - Part II i december 2027.
Men det er åbenbart gået op. Han får selskab af Robert Pattinson, Colin Farrell som Penguin, Scarlett Johansson og Sebastian Stan som Harvey Dent.
Bekræftet: Andy Serkis vender tilbage som Alfred i The Batman - Part II
Originalquelle: www.gamereactor.dk →